Flydende brunvare med naturlig alkoholprocent

En vidunderlig fødevarenyhed fik i går jublende skarer til at samles omkring Anthonsens Folkecafeteria i Nørre Usseldrup. For første gang i landsdelens kulinariske historie blev der opskænket en letflydende, skumtoppet brun naturdrink indeholdende akohol, helt præcist 8,4 procent, altså på niveau med en kraftig luxusøl.

Festmiddag02
Seniormedlemmer af Nordvestjysk Drankerforbund kom først til disken og smagte den læskende og stimulerende brune drink, som på stedet blev døbt “En dobbelt Dora” til minde om drankernes alt for tidligt afdøde æresmedlem, enkefru Dora Bänno (1908-2011), grandtante til avisens nyligt tiltrådte eksekverende redaktør Jalbert Bänno.

Festmiddag
Den festlige nye drink opstod ved et heldigt tilfælde. Folkecafeteriets køkkenchef, Jollah Æ. Anthonsen, jr., og hans hustru Hilborg havde glemt en junge med brun budding, som derfor fik lov at gære i et par uger, indtil presset indefra fik låget til at flyve af.

“Produktet havde nu en kraftig lugt og smag. Vi filtrerede det og beholdt kun den lettest flydende del, som blev beriget med pisket æggehvide. En laboratorieundersøgelse, foretaget af certificeret veterinærbøddel Yamborg II Hahne, godtgør, at alkoholprocenten i den færdige drink er 8,4,” fortæller hr. Anthonsen.

Drinken, som opskænkes til en pris af kr. 0,47 pr. 3 centiliter, blev hurtigt udsolgt, men en større seriel produktion er sat i gang. “En dobbelt Dora” er kommet for at blive, og den vil i månederne og årene, der kommer, gøre tilværelsen som nordvestjysk dranker yderligere righoldig og fornøjelig.

Reklamer

Rakitisk festmusiker smugler brunt guld til Holstebro

Den 42-årige kapelmester og sopransaxofonist Lambert Bryde (stående forrest med avlshund), der for nylig fik afklemt begge testikler ved en jernbaneulykke, er nu under skarp mistanke for at smugle koncentrerede buddingråstoffer til Holstebro, hvor de kan tænkes anvendt til homofile, socialistiske eller andre subversive formål.

Festmusikeren med saxofonen skal pågribes og overleveres til myndighederne.

Lambert Bryde er udeblevet fra hornorkesterets øvetimer inden byfesten på lørdag, hvilket i sig selv anses for højforræderi mod de samfundsbærende nordvestjyske værdier. Hvis han derudover findes skyldig i smugling af brunt kødgranulat, vil han være hjemfalden til elektrisk aflivning.

Kapelmesteren, der er født som rakitisk dværg, måler i støvler med plateausåler max. 144 cm, kropsvægt efter tab af testikler er næppe over 30 kg. Han bærer blå kasket og løstsiddende blå uniform med røde galoner. Øjnene er dybtliggende, tænderne i overmunden af støbejern. Hans penis skal angiveligt stadig være intakt og kendelig på en tatovering af fregatten Jylland med udspilede sejl. Han ledsages dag og nat af avlshunden Nullah, et mørkebrunt spaniellignende dyr, der muligvis har illegale buddingråvarer indgnedet i pels og ører.

Oplysninger om det kriminelle par rettes ufortøvet til bladenes redaktion (benyt kommentarmulighed herunder og bemærk venligst, at aflivning må ikke ske, før Louis B. Knockel og De Knockelske Blades tjenestgørende reportagefotograf er nået frem.)